Festloftet

 

Skal du holde en fest for mange mennesker, og drømmer du om at holde den i historiske, landlige omgivelser?
Så er Festloftet her på Ausumgaard måske lige noget for dig!

Festloftet på Ausumgaard
Festloftet er indrettet på et af gårdens store, gamle hølofter.
Her har der gennem tiden været afholdt utallige høstfester, og da vi selv skulle giftes satte vi loftet i stand, så det egner sig til store fester.
Her er pænt, men også "råt", da rummet jo tidligere har været brugt i landbrugsdriften til opmagasinering af hø og halm.
Rummet er hverken at sammenligne med et forsamlinghus eller et festlokale på et hotel. Det er heller ikke som en festsal på en kro eller et slot.
Festloftet er sit eget - lidt råt, men derfor også fyldt med atmosfære.
Her er højt til loftet, synlige bjælker, lysekroner og man kan selv sætte sit præg på lokalet med blomster og pynt - alt efter hvilken type fest man ønsker.

Omgivelser og sæson
Festloftet er placeret i en af de gamle driftslænger omkring gårdspladsen.
Parkering foregår på ydersiden af gårdspladsen og man kan komme til lokalet enten via en vognport eller rundt om bygningen (aftales individuelt).

Det gamle høloft er uisoleret, og det betyder, at vi kun lejer det ud til fester i sommerhalvåret.
Der er varmeblæsere, som kan sluttes til - men om efteråret og vinteren synes vi ikke selv at det er optimalt, da det er svært at varme lokalet op, hvis det er meget koldt og/eller blæsende udenfor.

Plads og service til ml. 50-150 personer
Festloftet består af et stort lokale med scene og praktisk, mørkt gulvtæppe.
Bag scenen er der adgang til et baglokale, der kan anvendes til opbevaring eller lign.
På loftet er der et lille anretterkøkken - og har man brug for industriovn og lign., så er der mulighed for at leje en køkkenvogn her på stedet.
Loftet kan fint indrettes hyggeligt til en fest med 50-60 gæster, hvor man ønsker god plads til f.eks. buffet og dansegulv. Og med en lidt mere effektiv indretning kan man også sagtens være op til 150 personer.

Der er service, borde og stole til 150 personer.
Borde er rektangulære og til enten 6, 8 eller 10 personer. Stolene er neutrale, grå polstrede og meget behagelige at sidde på - også en hel aften.

Pris og lejeperiode
Prisen for leje af festlokalet er 9.500 kr. pr. weekend inkl. moms - dette er inklusiv slutrengøring.

Ved leje af festloftet kan nøglen som regel afhentes fredag og forventes først tilbageleveret søndag aften.

Praktisk information vedr. rengøring
Det er ikke muligt at leje Festloftet eksklusiv slutrengøring - dette er derfor inklusiv i prisen.

Festloftet skal afleveres klar til rengøring - det vil sige:

- Loft, køkken, gangarealer og toiletter efterlades opryddet
- Skraldespande er tømte
- Al opvask er taget og sat på plads i skabe og skuffer (venligst tørret af og optalt jf.opmærkning)
- Vinduer og døre lukkes
- Alle møbler et sat tilbage på plads som ved overtagelse af lokalet

Vigtigt: Husk venligt, at glas og bestik skal tørres af efter opvask i maskinen. Ellers kan der pålægges ekstra gebyr for opvask.

Bemærk, at der ikke må ryges indendørs på Festloftet

Kontakt og yderligere information:
Ønsker du at forespørge på ledige datoer, så kontakt os på post@ausumgaard.dk eller ring på tlf. 97 46 44 11.