Vindmølleprojektet

Vindmøller ved Ausumgaard

Vindmølleprojektet på Ausumgaard omfatter 4 af Vestas´ V112 møller. Tårnhøjden er 84m og dermed ca. 17m højere end møllerne mellem Sir Østergaard og Måbjergværket (umiddelbart syd for de planlagte møller). Totalhøjden er 140m og derfor af en væsentlig størrelse såvel fysisk i landskabet, men også i produktionen af energi. V112 møllen er Vestas´ mest moderne og effektive landvindmølle. møllen er udviklet til at være meget costeffektiv i forhold til elproduktionen, men samtidig har den en række tiltag, som skal gøre den mere harmonisk i landskabet på trods af størrelsen - vindmøllens software muliggør samtidig tilpasninger, så der kan indføres skyggestop i perioder, hvis der er naboer, som påvirkes mere end, hvad der anbefales. Vingefanget er stort og møllevingerne er designet, så de er "dynamiske" i vinden og dermed til stadighed udnytter vinden bedst muligt. Møllevingen er mat for at reducere risikoen for "blink" og den store rotor drejer med en "langsom" hastighed ligesom på andre store og moderne vindmøller.

Vindmøllerne er placeret lige øst for selve Ausumgaard, og vi er selv vindmøllernes nærmeste naboer. Det var en lang proces at beslutte, hvorvidt vi skulle kaste os ud i så stort et vindmølleprojekt. Vi har haft mange tanker og overvejelser omkring eventuelle møller ville påvirke os/vores hjem på den ene og anden måde. Vi har spekuleret på om møllerne ville skæmme landskabet og om støjen ville blive for meget. Med hensyn til støjen, så bor vi tæt på hovedvejen og er derfor vandt til en vis støj derfra. I stærk vestenvind hører vi stort set ikke hovedvejen, da der er mange andre ting, som vi hører mere, eksempelvis træerne og "vinden" generelt. I stille vejr hører vi hovedvejen mere - særligt, hvis der er en sirene fra en ambulance. I stille regn tror vi, at vi hører hovedvejen mest - ingen vindstøj og samtidig vand på kørebanen, som larmer når der kører biler...
I VVM-redegørelsen over møllerne er der et stort afsnit omhandlende støj, hvor der er udført en del beregninger for en eventuel ny vindmøllepark i sammenhæng med andre støjkilder i området. Der er kun tale om beregninger og igen kan det være vanskeligt at forholde sig til, men for alle beregninger gælder det, at der er tale om den maksimale forventede støjpåvirkning - dvs. at der ikke tages højde for den oplevede støj, når der er faktorer som alm. støj fra træer, biler, baggrund m.m. På den baggrund gjorde vi op med os selv, at vi sagtens ville kunne leve med eventuel støj fra møllerne.

En stor vindmølle vil altid være en stor, visuel forandring i landskabet - og i starten, da vindmøllerne lige var blevet rejst, blev vi overvældet af dem hver gang vi kom forbi dem og så dem trone sig op over landskabet - nærmest helt majestætisk. I dag har vi for længst vænnet os til dem. Vi synes egentlig, at de er smukke i sig selv, og samtidig tænker vi også, at vi må acceptere, at der til stadighed skal ske fremskridt og vækst for at bidrage til fremtiden.

For et par år siden trådte den nye VE-lov i kraft og den indeholdt et rigtig godt tiltag for vindmølle ejerskabet! 20% af alle vindmøller som er omfattet af den nye VE-lov skal udbydes til lokalt ejerskab. Dette er en rigtig god regel som sikrer, at naboer får lov til at vælge at blive en del af det "lokale" projekt og VE-loven muliggør derfor, at nye opstillede vindmøller ikke nødvendigvis opleves som forringelser af området, men måske bare som forandringer. Samtidig tror jeg, at vi alle kan mangle et lyspunkt (som en vindmølle) på en kold, våd, mørk og blæsende efterårsdag.... - derudover sikrer de 20% lokalt ejerskab, at det forventede øgede skattegrundlag bidrager lokalt, sammen med lokalt forbedret privatøkonomi. Da vindmølleanparterne blev sat til salg viste det sig, at den lokale interesse var stor, og vi har oplevet en enorm opbakning under hele processen.

Så vidt muligt vil vi forsøge at lade projektet bidrage til områdets natur og fauna ved at tilplante nogle "ledelinjer" for store og små dyr i naturen, og derudover opgradere naturen ved nogle af de vandhuller, som er i forbindelse med disse beplantninger. Vi, sammen med vores nærmeste naboer, følger meget med i bestanden af råvildt, harer, agerhøns osv., og derfor vil et bidrag fra møllerne til den nærmest liggende natur, være et naturligt træk. Det er ikke kun store og hurtige dyr, som har gavn af sådanne "ledelinjer". Salamandere og andre "ligesindede" bruger ligeledes sådanne "ledelinjer" til at vandre fra et vandhul til et andet. Insekter og fugle er også en naturlig del af beplantninger med et stort randområde.