Depotrum udlejes

Mit-rum.dk


De gamle driftsbygninger her på Ausumgaard anvendes ikke længere i landbrugsdriften.
I stedet prøver vi at finde nye anvendelsesmuligheder, da vi ønsker at bevare bygningerne, som er en stor del af gårdens kulturhistorie.
Og hvorfor ikke bruge en gammel stald til opbevaring af alt det, som mange ikke har plads til derhjemme? For eksempel møbler, havemøbler, bil, motorcykel, campingvogn, båd, maskiner, byggematerialer, regnskab, de voksne børns uafhentede kasser eller noget helt andet?

Vi har derfor indrettet en af de gamle stalde til depotrum, som vi lejer ud til opbevaring.
Rummene er bygget op i kraftigt træ og findes i forskellige størrelser til mange forskellige behov.
Alle rum holdes tørre vha. varmerør, og hvert rum har egen nøgle og lås (som du selv medbringer), og det er derfor dit eget private rum, hvor du kan opbevare dine effekter, uden at andre kan kigge ind.

Du bestemmer selv lejeperiodens længde, og hvor meget plads du har brug for.

Se priser og muligheder på hjemmesiden www.mit-rum.dk