Forårsmesse 2012

Forårsmessen 2012

I weekenden d. 12. og 13. maj 2012 slog vi for tredje år i træk dørene op til 2 forrygende dage med forårsmesse her på Ausumgaard.
Både haven, stuerne og de gamle stalde var åbne for publikum og med over 90 udstillere og masser af gæster, var der liv og glade dage her på gården hele weekenden.
Efter en temmelig kølig og blæsende lørdag var det skønt at opleve hvordan forårsstemningen rigtig lagde sig over arrangementet søndag, hvor vi var super heldige at få det fineste solskin og lunt vejr.

Vi har nu fået talt antallet af besøgende op til ca. 4400 – hvilket vi er ovenud tilfredse med efter en lørdag, der som sagt var lidt kold og blæsende. Det der betyder mest for os er den fantastiske stemning og de mange glade mennesker og positive tilbagemeldinger, som igen i år prægede weekenden.

Tusind tak til alle udstillere, besøgende og ikke mindst frivillige, der var med til at gøre weekenden til en stor succes.

Se en liste over årets mange udstillere her.



 

 


Se billeder fra forårsmessen ved at klikke
på billedet herunder